23948sdkhjf

Shell genopliver tradition med salg af modelbiler

Fra slutningen af august udløser hvert køb af Shell V-Power brændstof nemlig muligheden for at anskaffe en af i alt syv historiske Ferrari-modeller, der hver repræsenterer et årti i superbilens historie

Fra og med i dag kan bilentusiaster i alle aldre igen tanke sig til modelbiler, hvis de fylder Shell V-Power brændstof på bilen.

I samarbejde med Ferrari sælger landets 160 bemandede Shell og Shell/7-Eleven stationer i godt to måneder en serie på syv speciallavede Ferrari-modeller, hvis man vel at mærke tanker Shells topbrændstof.

Dermed genopliver tankstationerne en gammel tradition, som forhåbentligt vil vække genkendelse hos erfarne bilister og begejstring hos de yngre, skriver kæden i en pressemeddelelse.

- De syv Ferrari-modeller udgør en særlig samling af speciallavede biler, som hver fortæller om et årti i Ferraris 70-årige historie med produktion af gadebiler. Bilerne kan kun købes i en begrænset perioden og i et begrænset antal. Så der er tale om potentielle samlerobjekter i form af bl.a. 250 Testa Rossa fra 40-50'erne, 365 GTB4 Daytona fra 60'erne og Ferrari 288 GTO fra 70-80'erne, siger Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi, som driver netværket af Shell tankstationer i Danmark.

Hver Ferrari-model koster 19,95 kr. og sælges kun ved tankning af Shell V-Power brændstof.

En optankning giver mulighed for køb af én bil, så længe lager haves.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109